Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Om denne side

Alt om gravsten er din officielle hjemmeside om gravsten. Siden er etableret og drives af Stenhuggerlauget i Danmark, og den repræsenterer dermed en lang og stolt håndværkertradition.

Stenhuggerlauget er en branchesektion i Dansk Byggeri for stenhuggere og virksomheder med hel eller delvis industriel stenproduktion.

Kort om Stenhuggerlaugets historie

En sammenslutning af professionelle stenhuggere har eksisteret siden starten af 1600-tallet, hvor Københavns Murer- og Stenhuggerlaug første gang blev omtalt i en række dokumenter fra Kong Christian IV. På daværende tidspunkt anså kongen nemlig stenhuggerarbejde som værende en væsentlig del af ethvert byggeri, hvorfor han ønskede en fælles organisering af stenhuggere og murere. Senere har de to håndværksfag stiftet selvstændige laug.

Det nuværende Stenhuggerlauget i Danmark blev stiftet den 2. september 1978 ved sammenlægning af det tidligere Stenhuggerlaug for Jylland og Øerne og det tidligere Stenhuggerlaug (København).

Siden 1. januar 2003 har Stenhuggerlauget i Danmark været en sektion i Dansk Byggeri. Dermed er alle vores medlemmers opgaver dækket af Byg Garanti, og alle vores kunder godt stillet, hvis der skulle opstå et problem med leverancen.

> Byg Garanti 

Kort om stenhuggerfagets historie

Stenhuggerfaget er et af de tidligst registrerede håndværksfag, der formentlig altid har eksisteret på forskellig vis i alle civilisationer. I tusindvis af år har mennesket således ved hjælp af simpel muskelkraft hugget og dekoreret sten til brug for dagligdagens liv.

I vor tid er stenhuggerfaget et moderne og velfunderet håndværksfag, hvor også maskiner og teknik har bidraget til udviklingen. Moderne stenhuggere arbejder i dag ofte med både hammer, mejsel og trykluftdrevne maskiner. Derudover gør de stor brug af både kunstneriske og kreativt prægede arbejdsprocesser. Tilsammen giver det en lang række muligheder og løsninger, når det gælder om at skabe æstetiske gravsten.

Du kan læse mere om Stenhuggerlauget i Danmark på vores hjemmeside.

> Stenhuggerlauget i Danmark 

Tak til sidens bidragsydere

Denne hjemmeside er blevet til i tæt samarbejde med vores medlemmer. Særligt er der en række stenhuggere, som har ydet en stor indsats i forhold til dens indhold, og som fortjener en ekstra stor tak.

Det gælder især Stenhuggeri Begravelse, som har bidraget med både research, billedmateriale, det redaktionelle arbejde og faglig sparring og feedback.

> Stenhuggeri Begravelse 

En stor tak skal også rettes til: 
> Espersens Stenhuggeri 
> Fredericia Stenhuggeri 
> Naturstensgruppen 
> Næslev’s Stenhuggeri 
> Stenhuggeriet 
> Vejen Stenhuggeri

som alle har bidraget til hjemmesidens tilblivelse.